Kan man spare penge ved at bruge CEMS?

Hvis du som bruger registrerer CO2e-reduktioner, som din revisor godkender, kan dette gøres via brugerens regnskab, hvor du kan opnå fradrag for kompensation.

Værdien af en kompensation kan variere og afhænger af flere faktorer, herunder mængden af registrerede CO2e-reduktioner og de gældende skatteregler. Vi anbefaler, at du konsulterer din revisor eller skatteekspert for at få specifik information om, hvordan du kan drage fordel af disse fradragsmuligheder.

Bemærk, at kontante udbetalinger direkte fra CEMS ikke er mulige. CEMS fungerer som en platform til registrering og dokumentation af CO2e-reduktioner og tilbyder en transparent proces for kompensation.

Kan man sælge en overkompensering?

Ja, man kan sælge en overkompensering, det kræver, at denne er godkendt ved revisoren, og derved kan sælges.
Overkompenseringen har en markedsværdi, som den kan handles til.
Markedsværdien er variabel og ligger på ca. 1.500 kr. pr. tons.
Se link fra Klimarådets hjemmeside: https://klimaraadet.dk/da/virkemiddel/co2-pris-i-offentlige-projekter-konsistent-med-70-procentsmaalet

CEMS kan danne et digitalt certifikat, som brugeren kan bruge til at sælge sin akkrediterede CO2e besparelse på, det koster et mindre fee til CEMS at bruge denne model.

Hvad er intern klimakompensering?

Intern klimakompensering: Bæredygtighed i virksomhedens DNA

Hvad er intern klimakompensering? Intern klimakompensering refererer til virksomhedens egne tiltag og initiativer til at reducere eller kompensere for sine interne udledninger af drivhusgasser. Dette indebærer at støtte projekter eller implementere foranstaltninger, der direkte bidrager til at mindske den samlede mængde CO2e eller andre drivhusgasser, som virksomheden genererer.

Bæredygtige forretningsprincipper: I en tid, hvor virksomheder står over for stigende krav om bæredygtighed, udgør intern klimakompensering en fundamental del af virksomhedens DNA. Det involverer proaktivt at identificere og implementere løsninger, der reducerer den økonomiske påvirkning og fremmer en grøn forretningsmodel.

Integration i regnskaber: Virksomheder kan inkorporere intern klimakompensering i deres regnskaber ved at dokumentere og kommunikere deres bæredygtighedsindsatser. Dette skridt viser ikke kun regnskabsmæssig ansvarlighed, men det positionerer også virksomheden som en leder inden for bæredygtig forretningspraksis.

Fordele ved intern klimakompensering:

• Miljøbeskyttelse: Reducer virksomhedens interne klima aftryk og bidrag til miljøbeskyttelse.
• Bæredygtigt image: Styrk virksomhedens omdømme ved at demonstrere en forpligtelse til intern klimakompensering.
• Regnskabsmæssig ansvarlighed: Indarbejd intern klimakompensering i regnskaberne for at vise virksomhedens dedikation til bæredygtighed.

Vi opfordrer virksomheder til at omfavne begrebet intern klimakompensering som en vigtig drivkraft for en bæredygtig fremtid. Ved at implementere interne tiltag kan virksomheder aktivt bidrage til en mere bæredygtig og miljøvenlig forretningspraksis.

Hvad er online akkreditering?

Hvad er online akkreditering?

Introduktion til en effektiv forretningspraksis

Online akkreditering repræsenterer en innovativ tilgang til forretningsverdenen, hvor CEMS faciliterer og din revisor godkender en digital akkrediteringsproces. Dette avancerede system er designet til at optimere og effektivisere verifikationsprocessen ved at bringe den ind i den digitale æra.

Akkreditering med CEMS:

CEMS er en platform, der online akkrediterer CO2-ækvivalenter, hvilket muliggør en effektiv og digital godkendelsesproces for virksomheder og organisationer. Ved at integrere teknologi og ekspertise tilbyder CEMS en platform, der skaber en problemfri dokumenterings- og akkrediteringsoplevelse for organisationer og virksomheder.

Revisor godkendelse:

En vigtig dimension af online akkreditering er godkendelse fra din virksomheds revisor. Denne proces sikrer, at akkrediteringsstandarderne er opfyldt, og at virksomhedens praksis overholder de nødvendige kriterier. Revisionen spiller dermed en central rolle i at bekræfte nøjagtigheden og troværdigheden af den online akkrediteringsproces.

Fordele ved online akkreditering:

• Effektivitet: Digitaliseret akkreditering reducerer tid og ressourcer, der normalt kræves ved traditionelle metoder.
• Transparens: Den digitale proces giver fuld gennemsigtighed og sporbarhed gennem hele akkrediteringsforløbet.
• Revisor validitet: Godkendelse fra din revisor tilføjer et ekstra lag af troværdighed og sikrer overholdelse af standarder.

Hvad det betyder for din virksomhed:

Ved at integrere online akkreditering med CEMS og revisorgodkendelse positionerer din virksomhed sig som en proaktiv deltager i den digitale transformation af forretningspraksis. Dette ikke kun optimerer dine processer, men det styrker også din virksomheds omdømme ved at vise engagement i kvalitet og overholdelse af branchestandarder.

Konsulentbistand

Ønsker du et møde med en konsulent, som kan hjælpe jer i gang med brugen af CEMS og evt. bidrage med råd og vejledning inden for CO2e-udledning eller reduktion, LCA-beregning eller ESG-rapportering, så kontakt os for en dialog. Du kan købe konsulentydelsen på Webshoppen under produkter.

Hvad er et klimaregnskab?

Climate ESG Monitoring Systems (CEMS) er designet til at beregne klimapåvirkningen, herunder CO2-ækvivalenter (CO2e), så brugeren er i stand til at udregne de nødvendige data til udarbejdelse af et klimaregnskab. CO2e er en metrisk enhed, der kombinerer alle drivhusgasemissioner til en fælles måleenhed baseret på deres globale opvarmningspotentiale.

CEMS, der måler CO2e-udledninger, er afgørende for virksomheder og organisationer, der ønsker at kvantificere og rapportere deres bidrag til klimaforandringerne. Dette er en vigtig komponent i bæredygtighedsrapportering og en del af bestræbelserne på at reducere den samlede klimapåvirkning.

Et klimaregnskab, også kendt som et miljøregnskab eller bæredygtighedsrapport, er en metode til at kvantificere og rapportere en enheds eller organisations samlede klimapåvirkning og miljømæssige fodaftryk. Formålet med et klimaregnskab er at give et detaljeret billede af de drivhusgasemissioner, der stammer fra forskellige aktiviteter eller processer inden for en given tidsramme.

Et typisk klimaregnskab omfatter måling og rapportering af emissioner fra kilder som:

1. Direkte udledninger (Scope 1): Dette omfatter direkte udledninger fra virksomhedens egne aktiviteter, såsom brug af brændstof i produktionsprocesser og transport.

2. Indirekte energirelaterede udledninger (Scope 2): Dette dækker indirekte udledninger fra eksternt indkøbt elektricitet, damp eller varme.

3. Andre indirekte udledninger (Scope 3): Dette inkluderer alle andre indirekte udledninger, såsom leverandørers aktiviteter, transport af varer, affald, medarbejdernes transport, indkøbte varer og tjenesteydelser samt slutbrug af produkter.

Målet med et klimaregnskab er ikke kun at rapportere udledninger, men også at identificere muligheder for reduktion og forbedring af bæredygtigheden. Det hjælper organisationer med at forstå deres miljømæssige påvirkning og træffe informerede beslutninger om at reducere deres klimapåvirkning over tid. Klimaregnskaber er en vigtig del af virksomheders og samfunds bestræbelser på at arbejde mod mere bæredygtige og klimavenlige praksisser.

Processen med at nedbringe CO2e-udledninger kan omfatte flere tiltag, såsom:

1. Energieffektivitet: Implementering af energieffektive teknologier og praksisser for at reducere direkte og indirekte energirelaterede emissioner.

2. Vedvarende energi: Øget brug af vedvarende energikilder som sol- og vindenergi for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.

3. Bæredygtig transport: Fremme af bæredygtige transportløsninger, herunder elbiler eller brændstofeffektive køretøjer, for at reducere transportrelaterede emissioner.

4. Reduktion af affald: Implementering af affaldsreduktionsprogrammer og øget genanvendelse for at mindske udledninger fra affaldsbehandling.

5. Leverandørkædeoptimering: Samarbejde med leverandører for at reducere emissioner i hele forsyningskæden.

Arbejdet med at nedbringe CO2e-udledninger er en central del af virksomheders og organisationers ansvar for at bidrage til bekæmpelsen af klimaforandringer og opfylde bæredygtighedsmål.

EU’s taksonomi

EU's taksonomi er et klassificeringssystem baseret på fælles definitioner af bæredygtighed. Det betyder, at når en økonomisk aktivitet er miljømæssig bæredygtig vil den udgøre et væsentligt bidrag til mindst ét af EU's klima- og miljømål.

Taksonomien indfører følgende centrale elementer for virksomheder og finansielle institutioner:

• Seks miljømål, som økonomiske aktiviteter skal bidrage væsentligt til for at blive klassificeret som bæredygtige.
• Fire betingelser, der skal være opfyldt, for at kunne definere, om en økonomisk aktivitet er bæredygtig.
• For hvert af de seks miljømål opstilles såkaldte tekniske screeningskriterier, der præciserer betingelser for alle økonomiske aktiviteter og bestemmer, om Fonden Dansk Standards ni aktiviteter udgør et væsentligt bidrag til et miljømål og ikke er til skade for de øvrige miljømål. Disse minimumsbetingelser skal være opfyldt og dokumenteret, for at en økonomisk aktivitet kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtig.
• Lovpligtige rapporteringskrav for virksomheder, der bl.a. skal oplyse, hvor stor en andel af deres omsætning, der skabes inden for forretningsområder, der er bæredygtige i henhold til taksonomien.
• Lovpligtige rapporteringskrav til finansielle institutioner, der skal oplyse, hvor stor en andel af deres samlede investeringer, der er bæredygtige i henhold til taksonomien.

EU's taksonomi oversætter således EU's klima- og miljømål til en række kriterier, der fastsætter, hvornår en økonomisk aktivitet anses for at være miljømæssig bæredygtig.

En økonomisk aktivitet er defineret ved varer eller tjenesteydelser, der udbydes på et marked. Fx er et byggeri en økonomisk aktivitet for en virksomhed. Udførslen af byggeriet består af økonomiske aktiviteter, der indbefatter både fysiske varer – som fx vinduer – og tjenesteydelser som fx rådgivning.

Virksomheder kan bruge taksonomiens klassificering til at synliggøre og kommunikere om deres bæredygtige tiltag, mens investorer kan bruge taksonomien til at finde virksomheder at investere i, som kan dokumentere, at de arbejder med bæredygtige tiltag.

Vil du læse EU's taksonomiforordning, se:

(EU) 2020/852.

Kilde: Dansk Standard 

Hvad er CSRD og CSDDD?

Hvad er CSDDD?

CSDDD - Due diligence for bæredygtighed bliver lovpligtig 

Corporate Sustainablity Due Diligence Directive eller CSDDD (også kaldet CSDD nogle gange) handler om, at større virksomheder skal forpligte sig til at udføre due diligence-processer for at undgå at medvirke til bl.a. miljøskader og brud på menneskerettigheder. 

Due diligence-processen, som er baseret på internationale retningslinjer fra OECD og FN, er en metode i seks skridt, der hjælper virksomheder med at identificere, forebygge og begrænse deres negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet i globale værdikæder. 

Det betyder, at virksomheder skal forberede sig på helt nye lovkrav om aktivt at forholde sig til risici – ikke kun i egen virksomhed, men også i sin værdikæde.

Det er endnu ikke på plads, hvordan lovkravene præcis kommer til at se ud, hvem der bliver omfattet, og hvornår de træder i kraft, da forslaget stadig forhandles i EU.

Virksomheder kan stilles til ansvar for deres aktiviteter

Der vil blive ført tilsyn med de kommende regler, og virksomheder vil bl.a. kunne modtage påbud, forbud og bødeforlæg for overtrædelser.

Direktivforslaget indebærer også, at ofre kan sagsøge virksomheder for erstatning for skader, der er opstået, som følge af, at virksomheden ikke har udført korrekt due diligence. Der vil være tale om civilretlige erstatningssager, som afgøres ved en domstol.

Større virksomheder omfattes først

CSDDD forpligter visse virksomheder til at bruge due diligence-processer til at identificere, forebygge og håndtere negative indvirkninger på mennesker og miljø.

Det forventes, at direktivet i første omgang vil omfatte større virksomheder inden for EU. Det vil også gælde visse ikke-europæiske virksomheder, som opererer i EU.

SMV’er kan stadig blive mødt af krav til due diligence

Selvom SMV’er ikke bliver direkte omfattet af lovkravene, vil mange virksomheder alligevel kunne blive mødt af due diligence-krav, hvis de indgår som led i større virksomheders værdikæder. 

Du kan fx blive mødt af krav fra større erhvervskunder om, at du inkorporerer due diligence i dine arbejdsgange, skal følge en Code of Conduct eller dokumenterer, at du ikke har negative indvirkninger på mennesker og miljø via audits eller spørgeskemaer.

Det er derfor en god idé, at du allerede nu forbereder dig og igangsætter arbejdet med due diligence for bæredygtighed.

Læs mere om, hvordan du kommer i gang med due diligence for bæredygtighed

Kilde: Virksomhedsguiden

Kilde: https://virksomhedsguiden.dk/content/temaer/baeredygtig-omstilling/ydelser/due-diligence-for-baeredygtighed-bliver-lovpligtigt/6a11036f-2aaf-4742-a93c-15798d49ce2a/

CSRD og ESG: En branchespecifik oversigt over rapporteringskrav

En omfattende oversigt over nøgleaspekter på tværs af brancher

• Fremstillingsvirksomheder:

  • Miljø (E): Energiforbrug, CO2e-udledninger, affaldsproduktion og andre miljøpåvirkninger fra produktionsprocesser.
  • Socialt (S): Arbejdsforhold, sundheds- og sikkerhedsstandarder for ansatte, og virksomhedens bidrag til lokalsamfundet.
  • Ledelse (G): Corporate governance-strukturer, ledelse og beslutningstagning.

• Teknologivirksomheder:

  • Miljø (E): Energiforbrug, elektronisk affaldshåndtering og eventuelle miljøpåvirkninger af deres teknologiprodukter.
  • Socialt (S): Datasikkerhed, beskyttelse af privatliv, og hvordan teknologien påvirker samfundet.
  • Ledelse (G): Corporate governance-krav samt datastyring og integritet.

• Finansielle institutioner:

  • Miljø (E): Finansiering af bæredygtige projekter, energieffektivitet i operationer og investeringer i vedvarende energi.
  • Socialt (S): Finansielle inklusionsprogrammer, ansvarlig udlån og investeringer i sociale initiativer.
  • Ledelse (G): Corporate governance samt etisk og ansvarlig beslutningstagning.

• Detailvirksomheder:

  • Miljø (E): Forsyningskædeansvar, energieffektivitet i butikker og produktionsprocesser samt affaldshåndtering.
  • Socialt (S): Arbejdsforhold i forsyningskæden, mangfoldighed og inklusion, og initiativer for ansvarlig forbrugeradfærd.
  • Ledelse (G): Corporate governance samt styring af forsyningskæden.

• Farmaceutiske virksomheder:

  • Miljø (E): Miljøpåvirkninger af produktionsprocesser, brugen af bæredygtige råmaterialer og håndtering af affald.
  • Socialt (S): Adgang til medicin, etiske kliniske forsøg og forholdene i forsyningskæden.
  • Ledelse (G): Corporate governance og etisk beslutningstagning i forhold til produktudvikling og markedsføring.

• Transportvirksomheder:

  • Miljø (E): Brændstofforbrug, emissioner fra flåde, brændstofeffektive køretøjer, bæredygtig transportteknologi.
  • Socialt (S): Sikkerhedsstandarder, chaufførers trivsel, indvirkning på lokalsamfund langs transportruterne.
  • Ledelse (G): Corporate governance for transport- og logistikoperationer.

• Landmænd:

  • Miljø (E): Landbrugspraksis, vandforvaltning, pesticidbrug, bæredygtige dyrkningsmetoder.
  • Socialt (S): Ansættelsespraksis, arbejdsforhold, indvirkning på lokalsamfundet.
  • Ledelse (G): Corporate governance inden for landbrugsdrift, bæredygtig ressourceforvaltning.

• Servicevirksomheder:

  • Miljø (E): Energieffektivitet i faciliteter, affaldshåndtering, grønne indkøbspraksisser.
  • Socialt (S): Mangfoldighed og inklusion, medarbejderengagement, sociale initiativer.
  • Ledelse (G): Corporate governance inden for serviceindustrien, etisk forretningsadfærd.

• Håndværkere:

  • Miljø (E): Bæredygtige byggepraksisser, genbrug af materialer, energieffektivitet på byggepladser.
  • Socialt (S): Arbejdssikkerhed, uddannelse af ansatte, sociale påvirkninger i lokalsamfundet.
  • Ledelse (G): Corporate governance inden for håndværksbranchen, etisk forretningsadfærd.

• Fiskere:

  • Miljø (E): Bæredygtig fiskeripraksis, bevarelse af marine økosystemer, reduktion af bifangst.
  • Socialt (S): Sikkerhed for besætningen, uddannelsesinitiativer, påvirkning på fiskersamfund.
  • Ledelse (G): Corporate governance inden for fiskeriindustrien, ansvarlig fiskeriforvaltning.

• Fødevarebranchen:

  • Miljø (E): Bæredygtig landbrugspraksis, vandforvaltning, emballage, affaldshåndtering.
  • Socialt (S): Arbejdsforhold i produktionskæden, fødevaresikkerhed, sociale indvirkninger på lokalsamfund.
  • Ledelse (G): Corporate governance inden for fødevareproduktion og distribution, etisk forretningsadfærd.

Hvad er DEFRA & GHG-protokollen?

Hvad er DEFRA & GHG-protokollen?

DEFRA er omregningsfaktorer, der giver organisationer og enkeltpersoner mulighed for at beregne drivhusgasemissioner (GHG) fra en række aktiviteter, herunder energiforbrug, vandforbrug, affaldsbortskaffelse, genbrug og transportaktiviteter.

https://ghgprotocol.org/Third-Party-Databases/Defra

DEFRA står for Department for Environment, Food & Rural Affairs, og det er en britisk regeringsafdeling, der fokuserer på miljø, fødevareproduktion, landbrug og landsbyanliggender. DEFRA spiller en rolle i udviklingen og implementeringen af politikker relateret til miljøbeskyttelse, bæredygtighed og klima i Storbritannien.

https://ghgprotocol.org/about-us

Hvad er GHG-protokollen?

GHG-protokollen etablerer omfattende globale standardiserede rammer til måling og styring af drivhusgasemissioner (GHG) fra private og offentlige aktiviteter, værdikæder og afbødningsforanstaltninger.

Med udgangspunkt i et 20-årigt partnerskab mellem World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), arbejder GHG Protocol med regeringer, brancheforeninger, ngo'er, virksomheder og andre organisationer.

Historien om GHG-protokollen

GHG Protocol opstod, da WRI og WBCSD anerkendte behovet for en international standard for virksomheders GHG-regnskab og rapportering i slutningen af ​​1990'erne. Sammen med store virksomhedspartnere som BP og General Motors udgav WRI i 1998 en rapport kaldet " Safe Climate, Sound Business ." Den identificerede en handlingsdagsorden for at imødegå klimaændringer, som omfattede behovet for standardiseret måling af drivhusgasemissioner.

Kilde ghgprotocol.org: https://ghgprotocol.org/about-us

Hvad er Scope 1, Scope 2 og Scope 3?

Hvad er drivhusgasprotokollen? -  Scope 1, Scope 2 og Scope 3

Ifølge den mest anerkendte emissionsberegningsmetode, kaldet Greenhouse Gas Protocol (GhG Protocol), bør virksomheder opdele deres udledninger i tre scopes. Beregninger, foretaget i overensstemmelse med GhG-protokollen, kan ses som en opgørelse over CO2-udledninger for at forstå, hvilke forretningsaktiviteter der har størst påvirkning.

Scope 1: Dækker direkte udledninger fra virksomheden og omfatter blandt andet mobilt og stationært brændstof, og udledning fra industrielle processer. Disse udledninger er relateret til bygninger, køretøjer og stationære motorer, der drives af virksomheden.

Scope 2: Der er tale om indirekte udledninger fra indkøb af energi genereret uden for den indberettende virksomheds drift, såsom el, varme, kølesystemer med gas og damp. Det er områder, som virksomheden forbruger og kan kontrollere, men ikke ejer og producerer selv.

Scope 3: Dette omfang omfatter indirekte udledninger opdelt i 15 kategorier. Scope 3 vil oftest dække 75-95% af virksomhedens samlede udledninger. De 15 kategorier i scope 3 har til formål at give virksomheder en systematisk ramme til at måle, følge og reducere udledninger på tværs af værdikæden. Kategorierne er opdelt for at udelukke hinanden, hvilket vil sikre, at dobbelttælling af Scope 3-udledninger undgås for hver virksomhed. Scope 3 udledninger er forbundet med både upstream og downstream aktiviteter i værdikæden.

Nedenfor er Scope 3-kategorierne i rækkefølge. Her er nogle eksempler på, hvilke aktiviteter der indgår i hver kategori og skal tælles som udledninger i Scope 3 (disse skal ikke anses for at være Scope 1 eller 2 udledninger).

1. Køb af varer og tjenester:
- Indkøb af kontorartikler, mad til kantinen, varer der skal sælges til slutbrugere eller materialer til produktion som fx træ.
- Indkøb af datalagring, rengøringstjenester og andre tjenester.
2. Kapitalgoder:
- Køb af udstyr, maskiner, bygninger, faciliteter og køretøjer, der bruges til at fremstille varer eller levere en service.
3. Brændstof- og energirelaterede aktiviteter:
- Udvinding af kul
- Raffinering af benzin
- Transmission og distribution af naturgas
- Produktion af købt el
4. Upstream transport og distribution:
- Alle indkøbte transport- og distributionsydelser.
- Transport af indkøbte varer fra 1. leds leverandører.
5. Affald:
- Affald, der genereres i den daglige drift, såsom organisk affald, almindeligt affald, plast mv. Herudover omfatter udledning fra behandling, der vedrører om affald bliver genanvendt, forbrændes eller deponeres.
- Spildevand fra driften.
6. Forretningsrejse:
- Afstand tilbagelagt af medarbejdere i forskellige transportmidler såsom fly, taxa, tog osv. til forretningsformål.
7. Medarbejderpendling:
- Medarbejdernes tilbagelagte afstand mellem arbejde og hjem på cykel, offentlig transport, bil mm.
8. Upstream-leasede aktiver:
- Lejede kontorpladser eller leasede firmabiler.
9. Downstream transport og distribution:
- Pendling af kunder til og fra de rapporterende virksomheders butikker.
- Last mile levering købt af kunder.
10. Behandling af solgte produkter:
- Forarbejdning af glas (mellemprodukt) til fremstilling af vinflasker (slutprodukt).
11. Brug af solgte produkter:
- Elforbrug af solgt elektronik over deres forventede levetid.
- Brændstofforbrug af solgte køretøjer over deres forventede levetid.
12. Slutbehandling af solgte produkter:
- Slutbehandling af produktet fx. glasbeholderen genbruges, hvorimod plastik etiketten går til forbrænding.
13. Downstream-leasede aktiver:
- Energiforbrug i bygninger udlejet til andre virksomheder.
- Brændstofforbrug af køretøjer leaset til andre virksomheder.
14. Franchising:
- Franchisegiveren, den organisation, der udsteder licensen, bør rapportere Scope 1 og Scope 2 udledninger fra franchisetagere.
15. Investeringer:
- Hvis virksomheden har investeret 10 % i en virksomhed, er denne virksomhed ansvarlig for 10 % af virksomhedens udledning.
- Finansielle institutioner skal desuden inkludere udledninger fra kommercielle lån, realkreditlån, projektfinansiering mv.

Der findes en stor interesse hos virksomheder for at arbejde med deres Scope 3, da det er en stor del af virksomhedens udledninger. Det giver dog god mening at beregne Scope 1 og 2 før man begynder med Scope 3, da Scope 3 udregninger ofte kræver mere arbejde og kan være avanceret. Når virksomheden har styr på udledninger i Scope 1 og 2, findes der nogle trin som kan hjælpe virksomheden i gang med beregning af Scope 3:

● Forstå de vigtigste udledninger i scope 3: Start med at gennemgå hver Scope 3-kategori i GhG-protokollen. Forstå hvilke udledninger, der er relateret til virksomhedens drift, og skriv dem ned.

● Lav en prioriteringsliste: Kategorierne bør rangeres for at forstå deres indflydelse. Det foretrækkes at rangordne kategorierne ved at lave en grov estimering af deres CO2-udledning, ved at bruge en spend-based (udgiftsbaseret) metode eller en estimering af købt mængde/enheder og gange disse med CO2-koefficienter. Der findes gratis beregningsværktøj online, som kan bruges som en estimering fx Klimakompasset. Det skal dog siges, at disse værktøjer ikke kan bruges end vejledende for niveauet af din virksomheds udledning.

Når du har en estimering, kan du rangere kategorierne efter procentdel af virksomhedens CO2-udledning. I tilfælde af, at du ikke er bekendt med dette, kan kategorierne også evalueres på flere andre parametre for at få et overblik over deres betydning; fx mængden af købte enheder, den indflydelse det har på driften, den risiko det udgør, eller de kategorier, der har størst udgifter. Når du ved, hvilke der er de største eller vigtigste kategorier, kan det hjælpe processen at vælge dem, der er nemmest at starte med. Du ønsker, at denne proces skal resultere i en prioritetsliste, der balancerer indflydelse af udledninger og gennemførligheden af at indsamle data.

● Vælg en metode for dataindsamling: Hver kategori i Scope 3 kan kræve forskellige dataindsamlingsmetoder. Hvilken metode du vælger afhænger af tilgængeligheden af data samt den ønskede kvalitet og nøjagtighed. Generelt vil du vælge en aktivitetsbaseret tilgang, hvis du ønsker højere kvalitet og mere præcist regnskab, hvorimod spend-based data mere er et skøn, men også lettere at håndtere og indsamle. Beslutningen bør være baseret på tidsrammen for indsamling af data samt hvor mange kategorier du ønsker at dække.

● Lav en plan: Når du har et klart billede af dine kategorier, skal du beslutte dig for, om du vil fokusere på den største kategori først, eller gå efter de lavthængende frugter. Den generelle anbefaling vil være at fokusere på en eller nogle få kategorier ad gangen og lave en plan for, hvilke kategorier du vil have med til næste rapport. For banker kan det give mening at udelukkende fokusere på kategori 15, investeringer, da dette kan udgøre langt over 90 % af virksomhedens udledning. Men hvis den største kategori kræver omfattende arbejde, og der er en begrænset tid til indsamling af data, kan det give mening at starte med nogle mindre og nemmere kategorier. Selvom bankens mindre kategorier måske kun dækker 10 % af udledningerne, vil det være en chance for at lære, hvordan man griber forskellige typer beregninger an til næste års rapportering og derfor også være en god start. Et forsøg på at gøre alt på én gang, kan resultere i data af dårlig kvalitet eller overbelastende arbejde.

● Transparent rapportering: Hvis du ikke har alle nødvendige data, eller der er tvivl om de indsamlede data, så er det bedst at lave notater og fortælle sandheden. Det er i orden, hvis du bruger spend-based rapportering, eller hvis du kun kan indsamle data om nogle af dine købte produkter og tjenester. Du skal dog være ærlig i din rapportering om dette, og lade læserne kende omfanget og kvaliteten af de indsamlede data.

Kilde Dansk Industri 2022:

https://www.danskindustri.dk/brancher/di-digital/nyhedsarkiv/nyheder/2022/10/forsta-drivhusgasprotokollen-og-hvordan-du-begynder-at-arbejde-med-scope-3/

Hvad er GLEC Framework?

Hvad er GLEC Framework?

GLEC Framework: er en universel metode til logistiske emissionsregnskaber.
I oktober 2019 udgav Smart Freight Center GLEC Framework, en guide til afsendere, transportører og logistiktjenesteudbydere om, hvordan man rapporterer emissioner fra logistikoperationer. Det er beregnet til at blive brugt sammen med Corporate Standard, og det har fået mærket "Built on GHG Protocol" for dets overholdelse af GHG-protokollens krav.

Godstransport udgør rygraden i nutidens globale økonomi. Fremadrettede virksomheder sigter mod at kontrollere drivhusgasemissioner (GHG) fra deres logistiske forsyningskæde, ikke kun fordi det forventes af kunder, regeringer og investorer, men også fordi de anerkender forretningsgrundlaget for CO2-regnskab og reduktion. Indtil nu kunne sammenligning af emissioner på tværs af forskellige transportformer være som at sammenligne æbler med appelsiner, fordi der findes så mange metoder.

Global Logistics Emissions Council (GLEC), ledet af Smart Freight Centre, er en gruppe af virksomheder, foreninger og programmer, og støttet af førende eksperter og andre interessenter. Dets medlemmer omfatter velkendte virksomheder som DHL, SNCF, Maersk, TNT, Hapag-Lloyd og Kuehne + Nagel. Siden starten i 2014 har GLEC udviklet en universel metode til beregning af logistiske emissioner på tværs af vej, jernbane, luft, sø, indre vandveje og omladningscentre. "GLEC Framework for Logistics Emission Methodologies" kombinerer eksisterende metoder i én ramme og udfylder hullerne.

Dette branchefokuserede vejledningsdokument er designet til at fungere sammen med den frivillige GHG Protocol Corporate Accounting and Reporting Standard.

Rammen er designet til at øge gennemsigtigheden og give virksomheder med mindre fodspor en konkurrencefordel. Virksomheder kan også bruge emissionsdata til logistiske forretningsbeslutninger, såsom at vælge mere brændstofeffektive transportformer, ruter og transportører og identificere måder til at øge effektiviteten og reducere omkostningerne.

Som et næste trin vil GLEC tilskynde virksomheder til udbredt overtagelse af rammeværket og integrere det i grønne fragtprogrammer, værktøjer til beregning af CO2-fodaftryk og nationale og internationale standarder. Arbejdet vil også fortsætte med at udfylde resterende huller og udvide rammerne med Black Carbon og luftforurenende stoffer.

GLEC og GHG-protokollen inviterer virksomheder til at demonstrere en forpligtelse til en mere konkurrencedygtig og miljømæssigt bæredygtig fragtsektor ved at implementere GLEC Framework.

Kilde ghgprotocol.org 2019: https://ghgprotocol.org/blog/glec-framework-universal-method-logistics-emissions-accounting

Hvad er ISO14083?

Hvad er ISO14083?

I dag er er GHG protokollen udgangspunktet for virksomhedernes beregning og rapportering af deres drivhusgasser. GHG protokollen, en global industristandard fra starten af det 20’ århundrede. Med den nye ISO 142083 standard er retningslinjerne for, hvordan GHG-emissioner fra transportkæder beskrevet mere specifikt, end i GHG protokollen. Hermed er mulighederne for retvisende at kunne sammenligne GHG udledningen fra forskellige transportvirksomheder forbedret.

Den første internationale standard for transportkæder var EN 16258, som den europæiske standardiseringsorgan CEN offentliggjorde i 2012. Efterfølgende har standarden EN16258 dannet grundlag for, at et industrinetværk, Global Logistics Emissions Council GLEC, har udarbejdet en håndbog og vejledning i beregning og deklaration af CO₂ fra transport og logistik services, GLEC Framework. GLEG Framework må i dag regnes som en industristandard (i lighed med GHG-protokollen), og en række globale transportvirksomheder angiver i dag GLEC Framework som den standard, de rapporterer efter.

Den nye ISO 14083 standard er på mange måder en opdatering af de to ovennævnte standarder.

De vigtigste principper i den nye standard er:

• Beregningen er baseret på forbrug af drivmiddel og en emission faktor for drivmidlet
• Fordelingen af skal ske på grundlag af et fysisk mål. For langt de fleste transportmidler skal dette være på grundlag af transportarbejdet, dvs. for gods, vægt af gods x transporteret afstand
• Alle emissioner skal medregnes og fordeles, dvs. også tomkørsel
• Beregningen og rapporteringen skal indeholde den samlede udledning (GHG emission total), dvs. både udledningen ved at producere og transportere drivmidlet frem til tanken, og udledningen fra transportmidlet (GHG emission operationel).

Det er de samme grundprincipper, som ved de to tidligere standarder. Der er også forskelle:

• Den nye ISO 14083 standard indeholder på en række områder forslag til mere specifikke principper ved fordelingen af GHG emissionerne.
• Hvor EN 16258 alene medtager emissionerne fra transportmidlerne, giver ISO 14083 også mulighed for at medregne emissioner fra knudepunkter og terminaler og fra energiproduktionen til at forsyne de IT-systemer, der anvendes i transportsektoren i dag.
• Drivhuseffekten af udslip af LNG skal nu medregnes, det samme gælder drivhuseffekten fra udslip af kølervæske fra køleanlæg på transportmidlerne.

Globalt tegner transport (person og gods) sig for ca. ¼ samlede GHG emissioner. Med den nye ISO 14083 standard er principperne for kvantificering af transportsektoren blevet præciseret.

Det er et godt grundlag for arbejdet med at reducere klimaaftrykket fra transportsektoren på tværs af transportkæder og på langs af forsyningskæden.

Kilde: https://dasp.dk/iso-14083-ny-global-standard-for-beregning-og-deklaration-af-drivhusgasser-fra-transport-af-gods/

ISO14001 den internationale - standard for miljøledelsessystemer

ISO14001 er en global standard, der sætter fokus på miljøledelse i virksomheder og organisationer. Den blev først udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) i 1996 og er siden blevet opdateret flere gange for at afspejle ændringer inden for miljømæssige forventninger og praksis.

Baggrund og formål: Formålet med ISO14001 er at give virksomheder et struktureret fundament til at etablere, implementere, opretholde og forbedre deres miljøledelsessystem. Dette inkluderer identifikation og håndtering af miljøpåvirkninger, reduktion af negativ indvirkning på miljøet og overholdelse af lovgivningsmæssige krav.

Elementer i ISO14001

• Politik for miljøstyring: Organisationen udvikler en miljøpolitik, der forpligter den til at overholde gældende miljølove og forbedre sin miljømæssige præstation.
• Planlægning: Dette trin indebærer identifikation af miljømæssige risici og muligheder samt etablering af klare mål og handlingsplaner for at opnå dem.
• Implementering: Organisationen implementerer nødvendige ressourcer og kompetencer for at opfylde de fastsatte miljømål, herunder uddannelse af medarbejdere, udvikling af procedurer og oprettelse af kommunikationskanaler.
• Overvågning og måling: En central del af ISO14001 er evnen til at overvåge og måle miljømæssig præstation ved at fastlægge indikatorer, der viser, om målene nås, og om der er behov for justeringer.
• Afklaring og korrektion: Organisationen gennemgår løbende og evaluerer sit miljøledelsessystem for at sikre, at det fungerer effektivt. Eventuelle afvigelser eller behov for forbedringer kræver passende korrektioner.
• Ledelsens gennemgang: Topledelsen gennemgår regelmæssigt organisationens miljømæssige præstationer, mål og politikker for at sikre overensstemmelse og kontinuerlig forbedring.

Fordele ved ISO14001-certificering

• Forbedret miljømæssig præstation: ISO14001 hjælper virksomheder med at identificere og reducere deres miljømæssige påvirkninger, hvilket kan resultere i mindre ressourceforbrug og mindre miljøbelastning.
• Forøget troværdighed: Certificeringen viser, at virksomheden tager sit ansvar for miljøet alvorligt og har etableret systemer til at håndtere det.
• Adgang til nye markeder: Mange offentlige institutioner og virksomheder kræver, at deres leverandører har en vis form for miljøcertificering som et krav for at gøre forretning med dem.
• Reducerede omkostninger: Ved at identificere ineffektive processer eller ressourceforbrug kan organisationer spare penge ved at optimere deres drift.

Udfordringer: Selvom ISO14001 har mange fordele, er det ikke uden udfordringer. Nogle påpeger, at standarden kan være for generel og ikke altid resultere i helt konkrete miljømæssige forbedringer. Omkostningerne ved implementering kan udgøre en udfordring for mindre virksomheder, og nogle kan føle, at den administrative byrde er for omfattende.

Konklusion: ISO14001 udgør en væsentlig standard med potentiale til at forbedre virksomheders miljømæssige præstationer. Selvom det ikke udgør en universal løsning på alle miljøproblemer, tilbyder det et struktureret framework til at håndtere og forbedre miljømæssige forhold. Opnåelse af certificering kræver ikke kun dedikation og ressourcer, men det understreger også virksomhedens ansvar inden for Environmental, Social, and Governance (ESG) og Corporate Social Responsibility (CSR). Mange organisationer finder, at fordelene ved ISO14001-certificering går ud over miljømæssige forbedringer og inkluderer et stærkere engagement i bæredygtighedspraksisser og en forbedret virksomhedsimage. Denne holistiske tilgang til ansvarlig virksomhedsførelse kan fungere som en strategisk drivkraft for at opnå bæredygtighedsmål og styrke relationen med interessenter, herunder kunder, medarbejdere og samfundet som helhed.

Hvad er faktiske udledninger og hvad er default betragtninger?

Hvad er forskellen imellem faktiske udledninger og default/gennemsnitsbetragtninger?

Forskellen mellem faktiske udregninger af CO2-udledninger og beregninger baseret på standardværdier eller gennemsnitsbetragtninger ligger i præcisionen og nøjagtigheden af de opnåede resultater. Lad os uddybe begge tilgange:

1. Faktiske udregninger af CO2-udledninger: Ved faktiske udregninger indsamles og anvendes specifikke data om aktiviteter, processer eller ressourcer, der bidrager til CO2-udledninger. Dette kan omfatte præcise målinger af energiforbrug, brændstofanvendelse, produktionsprocesser og andre relevante parametre. Virksomheder eller organisationer gennemfører ofte omfattende analyser ved hjælp af data fra deres egne operationer for at opnå nøjagtige og præcise tal for deres CO2-udslip. Denne metode kræver mere ressourceindsats, men det resulterer i mere pålidelige resultater.
2. Beregning baseret på default værdier/gennemsnitsbetragtninger: I modsætning hertil kan nogle organisationer eller enkeltpersoner vælge at bruge standardværdier eller gennemsnitsbetragtninger for at estimere deres CO2-udledninger. Disse standardværdier er ofte baseret på generelle antagelser eller statistiske gennemsnit for en given sektor eller aktivitet. Denne metode er lettere og mindre ressourcekrævende, men den kan også være mindre præcis, da den ikke tager højde for specifikke forhold i en given situation.

Fordelene ved faktiske udregninger inkluderer en mere præcis vurdering af virkelige påvirkninger og muligheder for at identificere områder, hvor reduktioner kan opnås. På den anden side kan brugen af standardværdier være mere hensigtsmæssig i situationer, hvor det er vanskeligt eller omkostningstungt at indsamle specifikke data.

Generelt set er nøjagtigheden af CO2-udslipsberegninger afgørende, især når målet er at træffe informerede beslutninger om reduktion af udledninger og opfylde bæredygtighedsmål. Derfor bør valget mellem de to tilgange afhænge af tilgængeligheden af data, ressourcekapacitet og formålet med beregningerne.

Hvad er greenwashing?

Greenwashing - Når god grøn intention bliver til fordrejning af markedsføring

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er praksissen, hvor der gives en falsk eller vildledende fremstilling af en virksomheds eller produkts miljømæssige engagement for at fremstå mere bæredygtig, end den egentlig er. Dette sker ofte gennem reklamer, branding eller markedsføringskampagner, hvor virksomheder kan overdrive deres bæredygtighedsinitiativer eller bruge tvetydigt sprog for at skabe et grønt image uden reel substans.

Undgå faldgruberne - Vær kritisk, kræv gennemsigtighed

Ved at forstå fænomenet greenwashing kan forbrugere og virksomheder navigere mere kritisk i det komplekse landskab af bæredygtighedsudsagn og sikre, at de støtter virkelige og meningsfulde initiativer.

Læs mere om greenwashing på: https://csr.dk/hvad-er-greenwashing-og-hvordan-undg%C3%A5r-du-blive-snydt

Hvad er greenhushing?

Hvad er Greenhushing?

Greenhushing refererer til situationer, hvor virkelige og betydningsfulde bæredygtighedsinitiativer bliver nedtonet eller skjult af virksomheder eller organisationer. Dette kan ske, når en virksomhed undlader at markedsføre eller dele sine ægte bæredygtighedsbestræbelser af frygt for at blive beskyldt for greenwashing eller af andre årsager.

Anerkend det gode arbejde - Fremhæv ægte bæredygtighed

Greenhushing opfordrer til behovet for at anerkende og fremhæve autentiske bæredygtighedsinitiativer. Virksomheder, der virkelig gør en forskel, bør have mulighed for at dele deres indsats uden frygt for, at det opfattes som overfladisk markedsføring.

Læs mere om greenhushing på: https://www.csr.dk/hver-femte-virksomhed-beg%C3%A5r-green-hushing 

Hvad er Årsregnskabslovens § 99 a?

Ifølge Årsregnskabsloven § 99 a skal store danske virksomheder inkludere en redegørelse for samfundsansvar i deres årsrapport. Denne redegørelse har til formål at informere interessenter om virksomhedens indsats og resultater inden for områder som miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsledelse.

På dette link kan du læse mere om Årsregnskabslovens § 99 a:  https://danskelove.dk/%C3%A5rsregnskabsloven/99a

De ti principper i FN's Global Compact

Virksomhedens bæredygtighed starter med en virksomheds værdisystem og en principbaseret tilgang til at drive forretning. Det betyder at operere på måder, der som minimum opfylder grundlæggende ansvar inden for områderne menneskerettigheder, arbejdsmarked, miljø og anti-korruption. Ansvarlige virksomheder indfører de samme værdier og principper, uanset hvor de er til stede, og ved, at god praksis på ét område ikke opvejer skade på et andet. Ved at inkorporere de ti principper i FN's Global Compact i strategier, politikker og procedurer og etablere en integritetskultur, opretholder virksomheder ikke kun deres grundlæggende ansvar over for mennesker og planet, men sætter også scenen for langsigtet succes.

De ti principper i FN's Global Compact er afledt af: Verdenserklæringen om menneskerettigheder , Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen , Rio-erklæringen om miljø og udvikling og FN's konvention mod korruption .

Læs mere på: https://unglobalcompact.org/what-is-gc/mission/principles#

Hvad er en LCA-rapport?

Når vi kigger på de ting, vi bruger hver dag, fra den smartphone, vi holder i hånden, til den stol, vi sidder på, er der en hel rejse af materialer, processer og rejser bag hvert eneste produkt. En Livscyklusanalyse (LCA) er vores måde at dykke ned i denne rejse på, at forstå ikke bare hvor et produkt starter og slutter, men alt det, der sker imellem.

Forestil dig, at hvert produkt er som en bog fyldt med historier. Nogle handler om de steder, dets materialer kommer fra - de miner, skove eller fabrikker, hvor råmaterialerne først ser dagens lys. Andre kapitler fortæller om rejsen disse materialer tager gennem maskiner og hænder for at blive til det produkt, du kender; dette er produktionsdelen. Så er der en historie om, hvordan produktet kommer til dig - måske rejser det over havet, krydser landeveje, eller flyver over skyerne. Når produktet er hos dig, har det sit eget liv, hvor det bruges, vedligeholdes, og måske endda repareret - dette er brugerfasen. Og til sidst, når produktets historie synes at være forbi, er der et sidste kapitel om, hvad der sker med det - bliver det genbrugt, omdannet til noget nyt, eller bortskaffet?

En LCA-rapport tager alt dette, analyserer det, og fortæller os om produktets miljømæssige fodaftryk - fra vugge til grav. Det er ikke bare en historie om, hvordan et produkt er lavet, men også om, hvordan vi kan gøre denne historie bedre for vores planet. Ved at se på hvert enkelt komponent i et produkt og dets rejse gennem råmaterialer, produktion, transport, brug og end-of-life, giver LCA os de data, vi har brug for, for at træffe smartere, mere bæredygtige valg.

Så lad os dykke ned i disse kapitler, forstå de vigtige øjeblikke i vores produkters liv, og se, hvordan vi kan skrive bedre historier for fremtiden.

Omfattende Livscyklusanalyse: En dybdegående analyse af hvert komponent

I denne rapport tager vi et grundigt kig på en stol, som består af 10 forskellige komponenter. For hvert af disse komponenter skal der udføres en detaljeret livscyklusanalyse (LCA) for at forstå og kvantificere deres miljømæssige påvirkninger - fra råmaterialer, gennem produktion og transport, til brugerfasen og endelig end-of-life behandling. Dette betyder, at rapporten ikke kun præsenterer en samlet vurdering, men dykker ned i 50 specifikke analyser, der dækker hvert komponent under hver af de fem livscyklusfaser.

Ved at bryde analysen ned på denne måde, sikrer vi, at intet overses, og at vi kan identificere specifikke områder inden for produktets livscyklus, hvor miljøpåvirkningerne kan minimeres. Denne tilgang giver et detaljeret indblik i de miljømæssige udfordringer og muligheder, der ligger i hvert trin af en stols liv, og understreger vores engagement i at fremme bæredygtighed på det mest grundige og informerede grundlag.

1. Introduktion og formål

• Baggrund for LCA-studiet: Introduktion til produktet eller tjenesten, og den specifikke årsag til at udføre LCA-studiet.
• Mål og afgrænsning: Præcisering af rapportens mål, herunder systemgrænser, funktionelle enheder (den kvantificerbare ydelse, som LCA-studiet baserer sig på), og afgrænsningen af livscyklusstadier, der vil blive inkluderet.

2. Metodologi

• Beskrivelse af LCA-metodologien: Detaljer om de anvendte metoder og retningslinjer, herunder valg af LCA-software og databaser.
• Antagelser og begrænsninger: En oversigt over de nødvendige antagelser og eventuelle begrænsninger i studiet.

3. Inventeringsanalyse (Life Cycle Inventory, LCI)

• Råmaterialernes oprindelse: Information om udvinding og forarbejdning af råmaterialer, herunder geografisk oprindelse og udvindingsmetoder.
• Produktion: Detaljeret beskrivelse af produktionsprocessen, inklusiv energiforbrug og ressourceanvendelse.
• Transport: Data om transport af råmaterialer til produktionsfaciliteter, mellem produktionssteder og til slutbrugere, inklusive transportmetoder og -afstande.
• Brugsmønstre: Estimater over produktets forventede brug, herunder energiforbrug og vedligeholdelse under normale driftsbetingelser.
• End-of-Life (EoL) behandlingsmuligheder: Beskrivelse af bortskaffelses-, genanvendelses- eller genbrugsmetoder ved produktets livscyklusslutning.

4. Påvirkningsvurdering (Life Cycle Impact Assessment, LCIA)

• Valg af påvirkningskategorier: Identifikation af relevante miljøpåvirkningskategorier, såsom global opvarmning, ozonnedbrydning, eutrofiering, og ressourceudtømning.
• Resultater af LCIA: Præsentation og diskussion af resultaterne, normalt i form af miljøpåvirkninger per påvirkningskategori.

5. Tolkning

• Identifikation af væsentlige Indvirkninger: Analyse af data for at identificere de livscyklusstadier, processer eller materialer, der bidrager mest til de samlede miljøpåvirkninger.
• Forbedringsmuligheder: Forslag til strategier eller ændringer, der kan reducere produktets miljøpåvirkninger.
• Sensitivitetsanalyse: Evaluering af, hvordan ændringer i de nøglefaktorer, der er identificeret i studiet, påvirker resultaterne.

6. Konklusioner og anbefalinger

• Sammenfatning af fund: En opsummering af de vigtigste resultater fra LCA-studiet.
• Anbefalinger: Forslag til handlinger baseret på studiets resultater, herunder muligheder for miljømæssig forbedring og strategiske beslutninger.

7. Bilag og referencer

• Detaljerede data: Komplette datasæt og yderligere tekniske oplysninger, som understøtter studiets resultater

8. Leverandørinformation som reference

• Beskrivelse af leverandørdata: En detaljeret beskrivelse af hvordan og hvilke typer af data, der er indsamlet fra leverandører. Dette kan omfatte oplysninger om råmaterialers oprindelse, produktionsprocesser, transportmetoder, og eventuelle specifikke miljømæssige forvaltningsstrategier, de anvender.
• Integration af leverandørdata: Forklar, hvordan leverandørinformationen er integreret i LCA-studiets forskellige faser, især hvordan disse data påvirker inventeringsanalysen og påvirkningsvurderingen.
• Validering af leverandørdata: Beskriv processen for validering af de modtagne data for at sikre deres nøjagtighed og pålidelighed. Dette kan omfatte krydsreferencer med offentlige databaser, tredjeparts verifikation, eller overensstemmelse med anerkendte standarder.
• Bidrag fra leverandører til LCA-resultater: Diskuter hvordan leverandørdata specifikt bidrager til de endelige LCA-resultater og eventuelle begrænsninger eller antagelser, der er gjort på grundlag af disse data.
• Leverandørernes rolle i forbedringsmuligheder: Analyser hvordan information fra leverandører kan anvendes til at identificere mulige forbedringsområder i produktets livscyklus, især i forhold til at reducere miljøpåvirkninger i upstream processer.

Klimakompasset og CEMS

Klimakompasset er en CO2-beregner udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen. Klimakompasset er et værktøj, du kan bruge til at træffe informerede beslutninger i forhold til klimaforandringer og bæredygtighed. Når du integrerer data fra Klimakompasset, giver det mulighed for at udforske forskellige scenarier, politikker og strategier til at mindske klimaændringernes virkninger gennem interaktive værktøjer og visualiseringer. 

CEMS-Climate ESG Monitoring System er er unikt værktøj, der gør brugen af kildehenvisninger fra Klimakompasset nemmere at indarbejde i en ESG-rapport.

Kildehenvisninger: IPCC, NOAA, NASA, IEA, World Bank, videnskabelige tidsskrifter.

Klimakompasset

FN’s verdensmål

FN'S 17 VERDENSMÅL

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Verdensmålene anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Det kræver en fælles, global integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Og alle lande skal bidrage. Uagtet landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, er globale. Og det samme er konsekvenserne. Derfor er vi nødt til at løse udfordringer i fællesskab.

Klik på overskrifterne for at læse mere om de enkelte mål.

MÅL 1: AFSKAF FATTIGDOM

Målet handler om afskaffelse af ekstrem fattigdom, at mindske den relative fattigdom og sikre alle adgang til basale ressourcer.

MÅL 2: STOP SULT

Målet handler om at udrydde sult og fejlernæring og skabe bedre forhold for fødevareproduktion.

MÅL 3: SUNDHED OG TRIVSEL

Målet handler om at mindske mødredødelighed og dødelighed blandt nyfødte og børn, sætte en stopper for epidemier og øge forebyggelsen af sygdomme samt det generelle sundhedsniveau.

MÅL 4: KVALITETSUDDANNELSE

Målet handler om at sikre både drenge og piger adgang til gratis grundskole uanset forældrenes indkomst niveau og sikre lige adgangs til højere uddannelse samt information helt generelt.

MÅL 5: LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

Målet handler om at styrke kvinders rettigheder og muligheder og stoppe diskrimination af kvinder og piger.

MÅL 6: RENT VAND OG SANITET

Målet handler om at forbedre vandkvaliteten og sikre en ordentlig forvaltning af vandressourcer, således at der er en universel adgang til rent drikkevand.

MÅL 7: BÆREDYGTIG ENERGI

Målet handler om at sikre en universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris og øge andelen af vedvarende energi væsentligt.

MÅL 8: ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Målet handler om at fremme økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud og opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i 2030.

MÅL 9: INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

Målet handler om at udvikle pålidelig infrastruktur, fremme bæredygtig industri og investere i videnskabelig forskning og innovation.

MÅL 10: MINDRE ULIGHED

Målet handler om at styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race og etnicitet.

MÅL 11: BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

Målet handler om at garantere adgang til sikre og billige boliger samt opgradere beboelse i slumkvarterer og om investeringer i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring.

MÅL 12: ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

Målet handler om effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer samt at tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald.

MÅL 13: KLIMAINDSATS

Målet handler om at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det før-industrielle niveau og styrke modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner.

MÅL 14: LIVET I HAVET

Målet handler om at skabe en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer og bedre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havbaserede ressourcer.

MÅL 15: LIVET PÅ LAND

Målet handler om at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030 og fremme bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning.

MÅL 16: FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

Målet handler om at støtte fredelige og inkluderede samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

MÅL 17: PARTNERSKABER FOR HANDLING

Målet handler om at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde, fremme international handel og støtte øget eksport fra udviklingslandene.

Kilde: https://www.verdensmaalene.dk/maal

Earth Overshoot Day

I Danmark var datoen d. 16. marts 2024, som markerede dagen, hvor jordens naturressourcer var opbrugt for hele året. Earth Overshoot Day, d. 16. marts, hvilket yderligere understreger behovet for at ændre vores affaldsvaner og øge bevidstheden omkring genanvendelse og bæredygtighed.

Earth Overshoot Day markerer den dag på året, hvor menneskeheden har forbrugt alle de ressourcer, som Jorden kan reproducere inden for det pågældende år. Det er som om, vi begynder at bruge ressourcer på kredit, da vores forbrug overstiger Jordens evne til at genopbygge og opretholde sine naturlige ressourcer.

Variation fra land til land:

Årsagerne til, at Earth Overshoot Day varierer fra land til land, er komplekse og multifaktorede. Nogle af de primære faktorer inkluderer:

1. Forbrugsmønstre: Lande med højt forbrug og lav bæredygtighedstænkning har tendens til at nå Earth Overshoot Day tidligere. Højt forbrug af fossile brændstoffer, vand, og ikke-bæredygtige ressourcer øger belastningen på planeten.

2. Industriel og økonomisk aktivitet: Lande med tung industriel produktion og høj økonomisk aktivitet kan have en tidligere Earth Overshoot Day på grund af det øgede ressourceforbrug, der følger med sådan aktivitet.

3. Bæredygtige praksisser: Lande, der investerer i bæredygtige praksisser, genanvendelse, vedvarende energikilder og miljøvenlige teknologier, kan forsinke deres Earth Overshoot Day ved at mindske deres miljømæssige fodaftryk.

4. Befolkningstal: Lande med større befolkningstal og højere forbrug pr. indbygger har ofte en tidligere Earth Overshoot Day på grund af det samlede pres på naturressourcerne.

At forstå disse faktorer kan hjælpe nationer med at implementere politikker og initiativer, der stræber mod en mere bæredygtig fremtid og forlænger tidspunktet for Earth Overshoot Day.

Den globale Earth Overshoot Day er d. 25. juli 2024.

Kilder: 

https://www.mps-solutions.dk/gron-omstilling/world-overshoot-day-2024/

https://www.noedhjaelp.dk/klima/hvor-stort-er-dit-forbrug

Reference dokumenter til din færdige ESG nøgletal (outside Scope)

Hvis du i din færdige ESG-rapport henviser til en ekstern leverandør eller hjemmeside med data og referencer, så kan du uploade denne dokumentation i CEMS under udledning Emission reference (Outside Scope)

Du har som bruger af CEMS mulighed for at gemme referencen, og i tilfælde af at tekst eller data på den hjemmeside du henviser til ændres, så kan du altid dokumentere, hvad der stod, da du valgte at bruge det som reference.

Referencerne på S og G kan gemmes i CEMS Udledningsberegner (Outside Scope)

Referencen gemmes med dato og billede samt dokumentinformation.
"Outside Scope" kan omfatte en række aktiviteter, data eller faktorer, der ikke direkte passer ind i Scopes 1, 2 og 3, men stadig kan være relevante for virksomhedens bæredygtighedspraksis og rapportering.
Generelt set er "Outside Scope" et område, hvor virksomheden kan inkludere relevante oplysninger, der ikke passer ind i de traditionelle Scopes, men stadig er vigtige for at give et helhedsbillede af virksomhedens bæredygtighedsindsats og præstationer.

Hvordan tilføjes brugere på CEMS?

Under User Management kan admin tilføje en ny bruger. Admin kan give en bruger admin rettigheder, create rettigheder og approve rettigheder. En ny bruger får tilsendt en mail med en kode, og så er brugeren i gang.

Hvad betyder sideversioner?

Opdateringer af versioner er tilgængelige nederst i vores beregningsværktøjer. Hver gang en ny version uploades, ændres versionen automatisk, hvilket giver dig mulighed for at holde styr på ændringerne over tid og drage fordel af de seneste opdateringer.

Antal ansatte i alt FTE

FTE (Full Time Equivalent) er et udtryk, der bruges til at definere antallet af fuldtidsansatte i en virksomhed baseret på faktisk arbejdstid. Én fuldtidsansat svarer til én FTE. En person, der arbejder 50% af en fuldtidsstilling svarer til 0,5 FTE.

Listen er forkortelser over udtryk, der bruges i tekster med beskrivelser indenfor bl.a. ESG/CSRD og andre standarder.

List of abbreviations

CCAC = Climate and Clean Air Coalition

CCWG = Clean Cargo Working Group

CDP = Carbon Disclosure Project

CH₄ = Methane

CNG = Compressed Natural Gas

CO₂ = Carbon Dioxide

CO₂e = Carbon Dioxide Equivalent

CORSIA = Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation

COVID-19 = Coronavirus Disease 2019

CSR = Corporate Sustainability Reporting

DQA = Data Quality Assurance

DAF = Distance Adjustment Factor

DJSI = Dow Jones Sustainability Index

EC = European Commission

EEDI = Energy Efficiency Design Index

EEOI = Energy Efficiency Operational Indicator

eGRID = Emissions & Generation Resource Integrated Database

ERTAC = Eastern Regional Technical Advisory Committee

EU = European Union

EU ETS = European Union Emissions Trading System

FTL = Full Truck Load

GCD = Great Circle Distance

GHG = Greenhouse Gas

GIS = Geographic Information System

GLEC = Global Logistics Emissions Council

GPS = Global Positioning System

GVW = Gross Vehicle Weight

GWP = Global Warming Potential

HBEFA = HBEFA: Handbook of Emission Factors (“Emissionsfaktorhandbuch”)

HFCs = Hydrofluoro-Carbons

HFO = Heavy Fuel Oil

HGV = Heavy Goods Vehicle

HOC = Hub Operation Category

HPDI = High-Pressure Direct Injection

IATA = International Air Transport Association

ICAO = International Civil Aviation Organization

ICC = International Chamber of Commerce

ICT = Information and Communications Technology

IEA = International Energy Agency

IMO = International Maritime Organization

IPCC = Intergovernmental Panel on Climate Change

ISO = International Organization for Standardization

ITF = International Transport Forum

kg = Kilogram

kJ = Kilojoule

KPI = Key Performance Indicator

kWh = Kilowatt-hour

LEARN = Logistics Emissions Accounting & Reduction Network

LNG = Liquefied Natural Gas

LPG = Liquefied Petroleum Gas

LSP = Logistics Service Provider

LTL = Less than Truck Load

MDO = Marine Diesel Oil

MIT = Massachusetts Institute of Technology

N₂O = Nitrous Oxide

NDCs = Nationally Determined Contributions

NF³ = Nitrogen Triflouride

NGO = Non-Government Organization

NOx = Nitrogen Oxides

NTM = Network for Transport Measures

OECD = Organization for Economic Co-operation and Development

peg = Passenger equivalent

PFCs = Perfluoro-Carbons

RAILISA = RAIL Information System and Analyses

RED2 = Renewable Energy Directive (EU)

REff Tool® = Resource Efficiency Tool

RP = Recommended Practice

SAF = SAF: Sustainable Aviation Fuel

SBTi = Science-Based Targets initiative

SDA = Sustainable Development Agenda

SDG = Sustainable Development Goals

SF6 = Sulphur Hexafluoride

SFC = Smart Freight Centre

SFD = Shortest Feasible Distance

SI engine = Spark Ignition engine

t = Tonne = 1000 kg

T&D = Transmission and Distribution

TCE = Transport Chain Element

TEU = Twenty-foot Equivalent Unit

t-km = Tonne-kilometer

TMS = Transport Management System

TOC = Transport Operation Category

TSC = Transport Service Category

TTW = Tank-to-Wheel/Wake

UIC = Union Internationale des Chemins de Fer (International Union of Railways)

UN = United Nations

UNGC = United Nations Global Compact

US EPA = United States Environmental Protection Agency

VLSFO = Very Low Sulfur Fuel Oil

WBCSD = World Business Council for Sustainable Development

WRI = World Resources Institute

WTT= Well-to-Tank

WTW = Well-to-Wheel/Wake

WWF = World Wildlife Fund for Nature

Find vej i de vigtigste begreber om bæredygtighed

Find vej i de vigtigste begreber om bæredygtighed

Det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige begreber, der er, når du arbejder med din virksomheds bæredygtighed. Få overblik og forklaringer på de mest anvendte begreber inden for bæredygtighed og ansvarlighed.  Læs Find vej i de vigtigste begreber om bæredygtighed

Afregning af Sol og vind

Afregning af Sol og vind fra egne anlæg

Læs mere om afregningen af sol og vind her: